Jeg møder mine klienter med respekt, åbenhed og indlevelse, og er passioneret omkring at hjælpe mennesker med at træffe mere aktive valg og skabe flere handlemuligheder i lige netop deres unikke tilværelse.
Terapi hos mig er et aktivt samarbejde, der på sigt resulterer i at klienten efter endt forløb er i stand til på egen hånd at håndtere sine udfordringer og tage styring i sit liv.
Jeg er særligt inspireret af konkrete, løsnings- og handlingsorienterede metoder, hvortil jeg har gjort mig væsentlig erfaring med løsningsfokuseret terapi, systemiske metoder samt nyere kognitive metoder såsom Acceptance and Commitment Therapy og metakognitiv terapi.
Jeg er uddannet fra Københavns Universitet og autoriseret af Dansk Psykolognævn og har i min karriere arbejdet med mange forskellige mennesker med vidt forskellige udfordringer og forudsætninger. Herigennem har jeg gjort mig erfaring med mange forskelligartede problemstillinger. Heraf kan bl.a. nævnes:
– Sorg
– Stress
– Angst
– Depression
– Relationelle problematikker (eksempelvis som pårørende til en, der kæmper med psykisk sygdom eller misbrug)
– Vredeshåndtering
– Selvværdsproblematikker
– Samt udfordringer ifm. graviditet og familieforøgelse.
Jeg har tillige væsentlig erfaring med samtaler med unge mennesker.
Skriv gerne en e-mail til psykologanjalys@pm.me hvis du har spørgsmål eller ønsker at booke en tid, og så vil jeg bestræbe mig på at vende tilbage til dig så hurtigt som muligt.